Forside © 2004 MTS Kontakt


Om MTServer


Michael

Jeg besluttede at rode med server for alvor, da jeg i dimissionsgave (jeg blev student 2004) af min mor fik en bærbar computer (en Acer Ferrari 3000LMi).
Nu havde jeg jo så både en stationær og en bærbar computer. Den bærbare besluttede jeg hurtigt skulle være min primære, og den stationære ville jeg så bruge til 'slavearbejder'. Sidstnævnte blev hurtigt til serveropgaver, og her blev mTest så født.

En server skal jo kunne udbyde forskellige elementer af Internettet, så jeg rodede med de forskellige dele, som jeg allerede var bekendt med. Det endte så med at jeg havde en server kørende med pop3/smtp/nntp/http(m.php)/ftp/mysql i udbud. Så var jeg jo klar.
Så manglede der kun én ting, som jeg ikke selv havde hostet før. Et domæne! - I første omgang blev det til mtest.dyndns.dk, der jo er meget tilforladeligt, og gratis. Det er bare kun et subdomæne, og det holder jo ikke; især ikke hvis man vil være udbyder.
Den store domænejagt gik nu i gang. Et godt navn skulle findes. Jeg og mine venner prøvede alle mulige forslag, men 'alle de gode' var jo som sædvanligt allerede taget. Så stødte vi på mtserver.dk der jo egentlig klinger meget godt. Det er beskrivende, og det passer til mit navn ;-) så det blev det.

MTServer er nu vært for MTServer.dk, Madmor.dk, DMLN.dk, FarVedAlt.dk, MorVedAlt.dk, ViVedAlt.dk og 2x04.lir.dk - der er flere i vente.

Opdatering (15/12-04):
På grund af manglende interesse for nntp-service, er denne blevet lukket ned, for at mindske belastningen af serveren.




Serveradmin, programmering, design: Michael M. Thornberg
Grafik: Ditte Nielsen
Sitets kode og indhold er intellektuel © 2004-2012 MTS / MTServer.dk
DK flag UK flag